Yoga
som et element i den psykologiske behandling
Som psykolog med efteruddannes inden for yinyoga, vinyasayoga og yoga mod stress, oplever jeg dagligt, hvor meget styrke og ro der kan opstå, når vi inddrager kroppen aktivt i det terapeutiske arbejde (dette gælder både i mit virke som psykolog, og for mig privat). Mange af os lever det meste af livet “fra halsen og op” – i tanker, bekymringer og indre dialoger. Men kroppen bærer også vores historie, vores reaktioner og vores ressourcer.
Ved at kombinere psykologisk behandling med elementer fra yogaen skaber vi en mere helhedsorienteret tilgang til forandring og trivsel. Det giver mulighed for at møde både mentale og kropslige udfordringer med nærvær, accept og medfølelse – og samtidig handle i retning af det liv, der er meningsfuldt for dig.
Yoga og samtaleterapi behøver ikke stå i kontrast til hinanden
Tværtimod er det min erfaring, at de kan de forstærke hinandens effekt. Dette er eksempelvis gældende, når vi arbejder ud fra en metode som Acceptance and Commitment Therapy (ACT), hvor kontakt til nuet, accept og værdibaseret handling er i centrum.
ACT handler grundlæggende om at udvikle psykologisk fleksibilitet, som kan defineres som evnen til at håndtere uønskede tanker og følelser uden at lade dem styre, og i stedet handle i retning af det, der virkelig betyder noget. Det indebærer bl.a. at give slip på den ofte udmattende kamp mod det indre ubehag og i stedet lære at være med det, der er – med åbenhed, nysgerrighed og medfølelse.
Yoga kan i nogle tilfælde, understøtte denne proces på en naturlig og kropslig måde:
Nærvær: Yoga træner opmærksomt nærvær gennem bevægelse og åndedræt. Det hjælper med at skabe kontakt til kroppen og nuet – en central færdighed i ACT.
Accept: I yin yoga og stressreducerende yoga øver vi os i at være med det, der opstår – både fysisk og mentalt – uden at skulle ændre det. Dette spejler ACT’s grundtanke om at møde ubehag med åbenhed i stedet for modstand.
Værdier i praksis: ACT lægger vægt på at leve i overensstemmelse med personlige værdier. Yoga kan være en konkret måde at udleve værdier på, fx selvomsorg, ro, balance eller tilstedeværelse.
Afkobling fra tanker: Gennem yogaens fokus på sanser og krop får vi mulighed for at træde et skridt tilbage fra tankerne og opleve, at vi ikke er vores tanker – men har dem.
Hvordan kan det se ud i praksis?
I det terapeutisk forløb kan vi inddrage yogaelementer på en nænsom og individuel måde, alt efter behov og ønsker. Det kan fx være:
Enkle åndedrætsøvelser til at skabe ro og forankring i kroppen Mindful bevægelse som en måde at regulere nervesystemet og fremme kropsbevidsthed Yin yoga-positioner, der styrker evnen til at blive med det, der er på en ikke dømmende måde.
Brug af kroppens signaler og lydhørhed over for dem, som kompas ift. de beslutninger du tager for dig selv.
Du behøver ikke have nogen erfaring med yoga for at få glæde af denne tilgang. Alt tilpasses dit tempo, dine behov og det, der giver mening i netop din situation. Her er der plads til hele dig – med både krop, tanker og følelser.
Udfyld formularen, så vender jeg tilbage
Hvis du ikke kan få fat i mig, er du velkommen til at bruge kontaktformularen herunder, så vender jeg tilbage så hurtigt som muligt.