Profil
Jeg er uddannet Cand. Psych fra Københavns Universitet, og autoriseret af psykolognævnet i 2015.
I min behandling er det vigtigt for mig at skabe et trygt rum, og en tillidsfuld relation, hvorfra forandring kan gro ud af. Min terapeutiske tilgang er funderet i Acceptance and Commitment therapy (ACT), som er en evidensbaseret terapeutisk metode, til behandling af en lang række forskellige tilstande. Jeg har i min behandling fokus på at hjælpe dig med at skabe nye mere bæredygtige og værdibaserede måder at forholde dig til dine udfordringer på. Målet er at skabe varig forandring, og en øget mental balance nu og på sigt.
Derudover er jeg uddannet yogalærer, og anvender, hvis det giver mening, elementer fra yogaen i behandlingen. Det kan f.eks. være i form af arbejde med åndedrættet, eller at arbejde med samspillet mellem krop og sind. Når det er sagt er ethvert forløb individuelt, og behandlingen tilpasses den udfordring og de ønsker du komme med.
Jeg har mange års erfaring i at arbejde med børn, unge og voksne der befinder sig i forskellige svære og udfordrende og livsomvæltende situationer.
Jeg efteruddanner mig løbende og modtager supervision, for på bedst mulig vis at være i stand til at hjælpe dig.
Uddannelser
- 2025: Grundkursus 1 og 2 i hypnoterapi ved Center for hypnose
- 2023-2025: Specialistgodkendt terapeutisk efteruddannelse i Acceptance and Commitment therapy
- 2017 og 2020: Grundlæggende 200 timers Yogalæreruddannelse og efterfølgende `Yoga mod stress` uddannelse
- 2015: Autoriseret af psykolognævnet
- 2010: Kandidateksamen i psykologi fra Københavns universitet
Erhvervserfaring
- 2023 og frem: konsulent for scleroseforeningen
- 2016-2023: Psykolog ved Esbjerg kommune
- 2018 og frem: Yogalærer
- 2012-2016: Psykolog i Børne -og ungdomspsykiatrien, Region Hovedstaden
- 2010-2012: Psykolog ved Familieambulatoriet, Region Sjælland